Orientering

Er P-afgifterne for høje?

Det spørgsmål vil enhver bilist, der bliver pålagt en P-afgift, utvivlsomt besvare med et ja - og formentlig uanset afgiftens størrelse.

Afgiften ligger på private parkeringsområder for øjeblikket typisk på kr. 590, men kan variere. Q-Park har fra begyndelsen af 2011 forhøjet P-afgiften til kr. 650. Det offentliges P-vagter pålægger kr. 510 for overtrædelse af parkeringsreglementet.

Når man overvejer rimeligheden af private P-afgifters størrelse, skal man bl.a. erindre

• at det offentlige i en lang årrække fast forhøjede P-afgifterne en gang om året svarende til stigningen i pristallet. Det holdt man op med, da skattestoppet blev indført. Man glemte imidlertid at stoppe inflationen og pristalsstigningerne, og de fleste af de private parkeringsselskaber har derfor set sig nødsaget til i overensstemmelse med det offentliges praksis at lade P-afgiftsniveauet følge de almindelige omkostningsstigninger i samfundet. Mon ikke det offentlige igen forhøjer P-afgifterne, når skattestoppet er slut; kommunale P-vagters lønninger stiger jo også.

• at det skal koste en del mere at få en P-afgift, end det koster at parkere på de dyrere betalingspladser. Ellers kan det betale sig at undlade at putte penge i parkometeret og i stedet spekulere i, at det koster mindre, hvis P-vagten kun noterer en hver anden dag.

• at det offentlige (Folketinget) har besluttet, at det offentlige ikke skal betale moms af P-afgifter, mens private parkeringsselskaber skal. Det offentlige får således det fulde beløb, når en kommunal P-vagt pålægger en afgift på kr. 510. Når et privat selskab pålægger en afgift på kr. 590, får selskabet efter moms kr. 472. Det turde kaldes forskelsbehandling.

• at det offentlige kan pålægge den anden rykkerskrivelse, der udsendes, hvis en P-afgift ikke betales, et rykkergebyr på kr. 250, mens private P-selskaber kun kan beregne sig kr. 100.

• at det offentlige ligeledes har givet sig selv den økonomiske fordel, at man uden dom kan inddrive ubetalte P-afgifter, f.eks. ved lønindeholdelse, mens private parkeringsselskaber først skal have en dom - og ikke kan foretage lønindeholdelse.

• at bilens ejer normalt hænger på den offentlige P-afgift, hvis den, der brugte bilen på forseelsestidspunktet, ikke betaler, mens private parkeringsselskaber kun kan holde sig til brugeren.

• at det koster kr. 500 at blive stoppet uden kørekort og kr. 750, hvis man har glemt at løse billet til S-toget.

DPPB håber med de anførte fakta at bidrage til en mere oplyst debat.