Hvorfor parkerings-
selskaber?

Den danske bilpark er vokset eksplosivt. Langt mere end tidligere stimler vi i vore biler sammen omkring indkøbscentre, kultur- og fritidsfaciliteter, større arbejdspladser, trafikknudepunkter, boligområder osv., og mange af disse steder er der en tydelig knaphed på parkeringspladser. Mange parkerer på steder eller måder, som de ikke burde. Den sydeuropæiske parkeringskultur, som vi trak på smilebåndet over for ikke ret mange år siden, er hastigt ved også at blive nordeuropæisk.

Såvel samfundet som den enkelte bilist har en oplagt interesse i, at der hersker ordnede forhold på vore parkeringspladser, offentlige som private. Det må ikke blive den stærkes eller den hensynsløses ret, der hersker, hverken på offentlig vej eller på indkøbscentrets eller hospitalets parkeringsplads.

Hvem har ikke oplevet bilen med trailer, der beslaglægger 3 parkeringsbåse? Hvem har ikke set bilen uden nummerplader eller den overvintrende campingvogn på boligforeningens for få pladser? Og hvem har ikke set pendleren, der stiller sin bil på svømmehallens eller købmandens parkeringsplads kl. 8 om morgenen og henter den igen kl. 17?

Private parkeringsselskaber er til for at sørge for, at vi alle overholder spillereglerne på private parkeringsområder i Danmark.

DPPB er bl.a. til for at sørge for, at de parkeringsselskaber, som er medlemmer af foreningen, efterlever det sæt af skrevne og uskrevne etiske spilleregler, der gælder for branchens seriøse aktører.

Lidt om parkeringsselskaber og deres opgaver

(Video)

Ligger P-vagter på lur?

(Video)

Hvorfor har man regler på parkeringsområder?

Brancheforeningens medlemmer servicerer først og sidst landets bilister. Formålet med parkeringsreglementer er at sikre de bilister, der har ret til at parkere på et givet område, tilgængelighed og ordnede forhold.

Ud over ønsket om således at give parkanterne de bedst mulige forhold kan ejere af parkeringsarealer have mange bevæggrunde til at indføre parkeringsrestriktioner. Dette er nogle af dem:

  • Man ønsker en indtægt, helt som hvis man havde opført en beboelsesejendom på arealet og udlejet lejlighederne.
  • Man ønsker tidsbegrænset parkering for at sikre et rimeligt flow af kunder til fx et indkøbscenter. Tidsbegrænsning kan fx også være et middel til at sikre, at pendlere ikke optager medarbejdernes parkeringspladser ved en virksomhed.
  • Der skal parkeres i bås, så flest muligt kan få en plads og ingen spærrer adgangs- og brandveje.
  • Handicappede skal kunne finde en plads og helst i nærheden af indgangen til fx biblioteket.
  • Der skal bruges parkeringstilladelse, så kun beboerne kan benytte de pladser, som boligforeningen stiller til rådighed.

Parkeringsreglementerne på DPPBs medlemmers pladser tjener altid et legitimt formål.

Som bilist bør man læse skiltningen på parkeringspladserne grundigt, og ikke bare den første gang man benytter en plads. Parkeringsreglerne kan jo være ændret siden det seneste besøg.

Hvem er kunderne?

DPPBs medlemmer arbejder for en lang række offentlige og private kunder, fx

  • kommuner og regioner
  • indkøbscentre
  • hospitaler
  • uddannelsesinstitutioner
  • boligforeninger
  • kultur- og idrætsfaciliteter
  • ejendomsselskaber
  • ejerforeninger
  • trafikknudepunkter (havne, lufthavne, trafikcentre)
  • hoteller
  • kongrescentre
  • parkeringshuse
  • kontorejendomme

 Men først og sidst er det Danmarks bilister, foreningens medlemmer servicerer.

Tryghed og hjælp til opklaring

Alle kender P-selskaberne for nogle af deres hovedopgaver, nemlig at sørge for at så mange bilister som muligt kan parkere under ordentlige forhold, at reserverede pladser friholdes til fx handicappede eller beboere, og at der betales, hvor det ikke er gratis at parkere.

Men P-selskaberne udfylder herudover en række mere upåagtede roller.

Dennis Balswel fra DinParkering A/S fortæller om én af dem:

- Det sker meget ofte, at vi kan række politiet en hjælpende hånd.

- Det seneste eksempel i vores selskab var, at en af vores P-vagter under sin rundering i Taastrup opdagede, at en bil var blevet brudt op. Han ringede straks til politiet og oplyste om stedet og bilens registreringsnummer. Politiet kunne med det samme se, at bilen var blevet stjålet på Frederiksberg. De kontaktede ejeren og P-vagten blev på stedet og holdt øje med den åbne bil, til ejeren nåede frem.

Dennis fortæller videre, at man med mellemrum kommer ud for, at en bil den ene dag efter den anden holder ulovligt på samme sted og får den ene afgift efter den anden, som ejeren tilsyneladende er ligeglad med. Det viser sig så, når DinParkering begynder at sende rykkerskrivelser til den registrerede ejer eller kontakter politiet, at bilen er stjålet,.

Måske har tyven bare dumpet bilen et tilfældigt sted, men andre gange står bilen lidt forskelligt fra dag til dag. - Det tyder så på, at tyven bor i kvarteret og dagligt benytter bilen, og så kan vi hjælpe politiet med fotografier og med oplysning om tid og sted de forskellige dage.

- Det sker også ganske tit, at vi bliver kontaktet af politiet, som vil høre, om vi har givet et kontrolgebyr til en bil med en bestemt nummerplade på en af vores pladser, fortsætter Dennis Balswel. - Det er så fordi politiet gennem deres efterforskning har fået mistanke om, at en eller anden person har været i nabolaget og begået noget ulovligt. 

------------------

 Parkeringsvagter er ved deres blotte tilstedeværelse på områder, som ellers i store dele af døgnet kan være ret menneskeøde, med til at gøre risikoen for hærværk, tyveri, overfald mv. lidt mindre. Og vagterne og P-selskaberne får altså også jævnligt mulighed for at give et lille bidrag til opklaring af små og store forbrydelser.

Det er imidlertid vigtigt at understrege, at parkeringsvagter ikke varetager politimæssige funktioner af nogen art.


Modtag nyhedsmails?

Tilmeld dig her, hvis du vil modtage DPPBs nyhedsbrev om nye indlæg på dppb.dk

Skriv dit navn og din e-mailadresse og klik TILMELD.

Læs om nyhedsbrevet her.

Tilmeld dig her, hvis du vil modtage DPPBs nyhedsbrev om nye indlæg på dppb.dk

Skriv dit navn og din e-mailadresse og klik TILMELD.

Læs om nyhedsbreve.